Vidste du at nøglen blev opfundet for mere end 4.000 år siden? Dengang var verden enkel, og folks ejendele var godt beskyttet af en ret simpel teknologi. Med tiden lærte indbrudstyvene at dirke låsene op. Derfor måtte nøgleteknologien også udvikle sig.

I dag, tusinder af år senere, er det ikke længere kun fysiske nøgler, der beskytter vores fysiske ejendele. I den digitale verden bruger vi adgangskoder til at beskytte data. Men vi udkæmper stadig den samme kamp: Tyvene bliver bedre til at dirke sig ind, så sikkerheden må også udvikle sig.

Adgangskontrol – før og nu

I lang tid var det faktisk mest fysiske nøgler, der beskyttede data. Vi havde databaser og filer liggende på vores egne computere og servere, som stod i vores egne lokaler bag lås og slå. Nu om dage hedder det “cloud”, og vi har ikke længere selv kontrollen over de fysiske maskiner. De står i Langbortistan, og vores eneste sikkerhed til de data, vi har på dem, er brugernavne og adgangskoder.

Den kombination kan sammenlignes med at have både din nøgle og din adresse. Hvis man kun har nøglen, men ikke ved hvor du bor, så kan man jo ikke bruge den til at komme indenfor – og hvis man har adressen, men ingen nøgle, er man heller ikke rigtig nogen trussel. Det er derfor man ikke skriver adresse på sin nøglering.

Dårlige vaner og dygtige indbrudstyve

Desværre bruger mange samme brugernavn og samme kode til mange forskellige ting. Med den ovenstående sammenligning er det ikke så svært at forstå hvorfor det er en dårlig ide; det svarer til at alle dine værdier – fra dine dyre ejendele og arvestykkerne fra bedstemor til private data, kontanter og bilnøgler – befinder sig på samme adresse, bag en enkelt låst dør. Hvis nogen får fat i nøglen til dén, så er alt hvad du ejer på spil.

En hacker kan også sætte et program til at indtaste tilfældige adgangskoder til den rammer rigtigt. Det kaldes et “brute force”-angreb og svarer til at sparke på døren, til den giver efter. Sådan et angrebs effektivitet hænger tæt sammen med hvor langt dit kodeord er. Bruger du fire tal, er der 10.000 mulige kombinationer at gætte imellem – men bruger du en længere række tegn, der er en blanding af bogstaver, tal og specialtegn, er der pludselig millioner af muligheder. Tænk på det som en mere solid dør, der kan tage flere spark.

Lille indsats, stor gevinst

Du skal altså sørge for at have gode, stærke koder, og du må ikke bruge de samme adgangsoplysninger til alt muligt forskelligt. Vil man gøre det endnu mere sikkert skal man bruge et såkaldt 2-faktor-login, hvor man ud over et brugernavn og en kode skal bruge en nøglebrik, en app, eller hvor der sendes en engangskode til mail eller telefon. Denne metode er rigtig stærk, svarende til at der ud over nøglen til døren også er et panel hvor du skal indtaste en kode. Har tyven ikke begge dele kan han stadig ikke komme ind.

Hvis du synes det lyder mere besværligt for dig, så har du ret; du skal gøre lidt mere ud af det hvis du vil være sikker. Men en lille smule ekstra arbejde for dig bliver til et kæmpe besvær for tyvene. Med den rigtige teknologi, korrekt opsætning og nogle gode vaner kan du holde dem fra døren.

– og Infolink hjælper selvfølgelig gerne. Ring eller skriv og lad os se på at sikre den rigtige beskyttelse i din virksomhed.