Et vigtigt værktøj

Bruger din virksomhed IT og computere i hverdagen? Er det noget, der løbende kræver et vist niveau af opmærksomhed, måske endda lidt problemløsning?
De to spørgsmål er der vist meget få virksomheder, der ikke kan svare “Ja” til. IT-infrastruktur er en lige så naturlig del af at drive forretning som kontorer, skriveborde og telefoner. Så kan man selvfølgelig spørge, hvorfor det ikke bare kan virke – kan det virkelig passe, at der skal så megen fokus på det? Det er jo heller ikke gratis, vel?

 

Det kræver en indsats

Sådan hænger det jo i virkeligheden også sammen med de andre ting. Kontorer kræver alle mulige former for vedligehold – fra bygningen selv til rengøring, vinduespudsning, alt det der med et moderne ord kaldes “facility services”. Telefonen virker kun fordi en hær af specialister holder et system igang, og en anden hær sørger for at du kan købe adgang til det. Selv potteplanterne på kontoret passer ikke sig selv.
Der er ikke noget underligt i, at IT skal passes.
På den anden side behøver alle virksomheder ikke deres egen IT-afdeling. Vi har jo heller ikke allesammen vores eget rengørings-team. Den slags er noget man får hjælp til, og ikke mindst, outsourcer håndteringen af, så man kan koncentrere sig om sin kerneforretning. På den måde er det i gode hænder, og man ved altid hvor man skal henvende sig, hvis der er noget.
Det er den rolle, Infolink gerne vil spille for jer.

 

I er virksomheden

Vi er jeres IT-afdeling. Det betyder at vi tager os af alt, hvad der har med driften af IT at gøre. Fra etableringen af jeres infrastruktur, så den passer til behovet og opgaverne, til drift og vedligeholdelse. Vi er der altid, når I har brug for det. Sammen med jer finder vi ud af, hvad I skal bruge, og hvordan det skal fungere. Vi rådgiver om udstyr, priser og installation. Når det hele kører, vedligeholder vi og yder support i det daglige. Vores rådgivning kan starte nu, med at få styr på hvad du har, og hvad der eventuelt kan blive bedre og billigere.
Med os får du IT til hele virksomheden som en sammenhængende service. Vi gør det vi er gode til, så du og dine kolleger kan koncentrere jer om det I er gode til.

Kontakt os idag, og lad os få en snak om jeres behov.