I dag er det stort set umuligt at lave noget uden IT. I næsten alle virksomheder er der en betydelig del af arbejdspladserne der inkluderer computer, internetadgang, programmer og alt det andet digitale udstyr.
Sådan en arbejdsplads har en eller anden pris. Det er ikke anderledes end hvis man skulle udstyre en medarbejder med arbejdstøj, redskaber eller værktøj, eller stille bil eller skrivebord til rådighed.
Overblik over prisen
Det kan være svært at overskue hvad sådan en arbejdsplads skal koste. Én måde at prøve at etablere en referenceramme kan være at sammenligne med prisen på hardware. Desværre kan det godt forvirre endnu mere – fordi hvis man ser på computerbutikker og supermarkeders slagtilbud, hvor man kan få en “bærbar med det hele” for måske 3-4.000 kroner, hvorfor er IT-arbejdspladsen så typisk væsentlig dyrere?
Dertil kommer at den hardware der står på bordet kun er toppen af IT-bjerget. Som virksomhed står man også for hele den side der hedder internetadgang, det vil sige både forbindelsen – som typisk heller ikke koster det samme som dén derhjemme – og al den hardware det kræver. Man skal også have printere, firmaservere og alt det andet der hører til en moderne arbejdsplads.
Og så slutter det stadig ikke dér. Der skal en hel masse software til, fra den Officepakke der skal installeres på arbejdsstationen, til alle de andre programmer det kræver at drive en virksomhed og dens IT. Alt dette kaldes kapacitetsomkostninger, og de skal selvfølgelig også deles ud på arbejdspladserne. Alt medregnet kan en IT-arbejdsplads lynhurtigt passere 10.000 om året før moms. Og så har vi stadig ikke medregnet support, som også hurtigt løber op.
Support af medarbejdere og deres IT problemer kan være en af de skjulte faktorer, en system opdatering eller et problem kan let stjæle en dag for en medarbejder, som ikke fremgår af IT budgettet. Hvorimod en en intern IT mand eller en faktura på support gør.
Hvis dit IT budget er under 10.000 om året for en IT-arbejdsplads, ville det nok være en god ide at undersøge hvor mange skjulte omkostninger eller manglende omkostninger i form af risici som ikke er identificeret, som kunne mangle i budgettet.
Typiske IT budget for vores kunder ligger mellem 10.000 – 15.000 om året for en kontorarbejdsplads alt efter sikkerheden, forbrug af software pakker, samt databehov.
IT som service
Som om alt dette ikke var forvirrende nok, så kræver virksomhedens IT selvfølgelig styring. Nogen skal stå for indkøb og drift, og der skal indgås og vedligeholdes aftaler med en stribe underleverandører, fra software til support. Det tager tid, og tid koster også penge.
Som en af Danmarks ældste IT-virksomheder har vi været involveret i disse problemstillinger i mange år. I vores optik giver det god mening – som virksomhed – at outsource denne del. De fleste roder jo heller ikke med firmabilerne; mange steder passer man ikke engang sine egne planter!
Derfor har vi sammensat et serviceprodukt, som sætter din virksomhed i stand til at outsource hele IT-området, og stadig bevare både overblik og kontrol over budgettet.
I sin simpleste form kan du få fuld support og vedligeholdelse på de arbejdspladser du allerede har for 7 kr. om dagen. Derfra kan din service skræddersys, så den inkluderer hardware, software som Office-pakken, internetforbindelse, servere, sikkerhed, GDPR-vedligeholdelse og alt det andet du har brug for. Uanset sammensætningen får du en fast pris på din IT-service, så du ved præcis hvad det koster dig, at alle dine arbejdspladser altid virker og er sikre.
Vil du gerne have ro i maven omkring din digitale infrastruktur? Så lad os tale sammen. Hvis du inviterer os på en kop kaffe giver vi samtidig et gratis sikkerhedstjek, inklusive en vurdering af din IT-opsætning i forhold til Cybersikkerhed, GDPR og Persondataloven.
Ring eller skriv i dag!