PÅ EN GANG ENKELT OG SAMMENSAT

Når en virksomhed køber IT-udstyr, er det for at drive sin forretning – og kun i meget, meget sjældne tilfælde er det for at bruge tid på, at udstyret virker efter hensigten. Det lyder måske enkelt, men faktisk bruger virksomheder meget store ressourcer på alt andet end at anvende udstyret til forretningen. For godt nok er IT blevet mere intuitivt og enklere at gå til. Og godt nok er vi blevet dygtigere til at anvende det. Samtidig er den samlede IT-løsning dog blevet meget kompleks og sammensat. Det kræver ressourcer, især når det svigter.

I dag afhænger en medarbejders effektivitet og kvaliteten i arbejdet af forretningskritiske systemer som f.eks. ERP, CRM og CAD, af en række standard program suiter som eksempelvis Adobe og MS Office samt af diverse APPs, cloud baserede systemer, mindre programmer og en lang række services såsom internetadgang, betalingssystemer, sociale medier og meget andet. Samtidig er anvendelsen af alt dette fordelt mellem almindelige desktop computere, bærbare computere, smart phones og tablets. Ofte har vi endda en af hver. For at holde dette setup i drift er vi desuden afhængige af, at servere, switche, routere og trådløse adgangspunkter virker og er sikre. Og hvad sikkerhed angår, så skal virksomhederne og dens medarbejdere forholde sig til virus, hackere, ransomware og en uendelig strøm af programopdateringer.

DET ER DYRERE, END DU TROR

Hver gang noget af foranstående ikke helt virker efter hensigten, så stopper eller sinkes medarbejderens arbejde. Og måske går hele virksomheden endda i stå for en kortere eller længere periode. Moderne virksomheder kan nemlig ikke producere eller levere noget som helst uden IT. Den direkte udgift til de teknikkere og de supportere, der så løser udfordringerne, er naturligvis til at regne på.

Hertil kommer dog skadevirkninger ved f.eks. datatab, medarbejdernes spildtid og manglende effektivitet samt de deraf følgende tab for virksomhederne. Ifølge en undersøgelse foretaget for Avisen.dk af analysebureauet Wilke A/S, så spilder hver fjerde medarbejder faktisk mellem 15 og 30 minutter hver dag på IT, der ikke virker. Det er over en uges arbejde om året!

DET KAN LØSES

Heldigvis er der hjælp at hente. I dag tilbyder flere og flere virksomheder driftsordninger, hvor man mod en fast månedlig betaling kan sikre sig, at IT-udstyr holdes opdateret, sikkert og klar til brug. Det opnås ved overvågning af udstyret, proaktiv problemløsning samt professionaliserede opdaterings- og sikkerhedsprocedurer. Andre tilbyder support til servere og infrastruktur eller online, telefonisk og onsite support til brugerne og i visse tilfælde også til faste månedsbetalinger. Det synes vi bare, stadig ikke er godt nok.

Infolink har nemlig altid stået for at tage et fuldt driftsansvar for sine kunders IT-setup. For at kunderne ikke skulle løbe spidsrod mellem forskellige leverandører, der gensidigt pegede på hinanden. Men for at levere en service til de kunder, der ønskede det, så de blot skulle henvende sig ét sted for at få løst udfordringerne. Hvordan skal medarbejderen i øvrigt vide, om det er internetforbindelsen, routeren eller computeren, der gør vrøvl? Og dermed hvem man skal kontakte for at få hjælp. Det skal de heller ikke med os.

INFOLINK IT SERVICES

Fra midt i 2017 har Infolink tilbudt sine kunder samlede serviceløsninger, der dækker brugernes computere, andet brugerudstyr, serverne, IT-infrastrukturen og internetforbindelsen. Altså hele løsningen og alt sammen bakket op af support til en fast pris pr. måned. Det er enkelt, effektivt og en god forretning for vores kunder. De ydelser kan du læse mere om under IT Services.